Et ekstra rum til børnene, under åben himmel
Et rum for læring — ikke et klasselokale. Ro, natur og nærvær lige uden for døren, året rundt.
Bestil i 2026 til kampagnepris — vi leverer og rejser det i 2027.
Plads til at lære på flere måder
En dag rummer mange måder at lære på, og de samme fire vægge kan ikke rumme dem alle. Under lærredet sidder gruppen om bordet med en voksen, der har tid. Der er lyd af regn over hovedet og ro nok til, at alle tør sige noget.
Et tipi telt er ikke en pavillon til sommerfesten. Det er et ekstra rum i hverdagen: til den lille gruppe, til naturfag og læsning, til fordybelse og praktisk arbejde. Én måde mere at være med på.

Ro · Natur · Nærvær
Nogle gange skal der ikke mere undervisning til. Bare andre rammer.
Plads til koncentration
Mindre grupper, færre forstyrrelser og andre rammer end det traditionelle klasselokale. Der er langt til larmen, og lærredet dæmper resten.
Årstiderne kommer indenfor
Naturen bliver en del af læringsmiljøet. Årstider, udeliv og praktiske oplevelser rykker tættere på undervisningen fremfor noget, man kigger på gennem vinduet.
Tid til den enkelte
Færre børn ad gangen giver lærere og pædagoger andre muligheder for relationer, dialog og fællesskab. Man når rundt om bordet.
Fire årstider, ét rum
Teltet står, hvor det står. Det er netop derfor, det bliver brugt: personalet skal ikke rejse noget, booke noget eller bære noget ud. Rummet er der, når dagen kalder på det.
Forår — udeskole fra første solstråle
Sået, spiret, tegnet og målt. Bordene bliver værkstedsbord, og lærredet giver læ nok for vinden til, at papiret ikke flyver.
Sommer — skygge og hvilestund
Med opslåede sider bliver teltet et køligt, luftigt rum. Madpakker, oplæsning og en tiltrængt pause fra varmen.
Efterår — lys i teltet på en mørk dag
Lyskæderne tændes klokken tre. Suppen står på bålet, og regnen bliver noget, man lytter til i stedet for at flygte fra.
Vinter — varme uden mursten
Bålfad, skind på bænkene og en lukket kreds. Tilføj certificeret brændeovnsløsning med skorsten for ekstra varme.
Legepladsen får et midtpunkt.
Et ekstra rum giver flere muligheder
Til den lille gruppe. Til barnet, der har brug for andre rammer. Til naturfag, læsning, kreativitet og praktisk undervisning. Til ro, nærvær og læring uden for klasselokalets fire vægge.
Naturfag i felten
Vandhullet, jordprøven og termometeret hører til udenfor. Bordene under lærredet bliver laboratoriet, når det regner.
Læsning og fordybelse
En lille gruppe, en voksen og ingen gennemgangstrafik. Læsebånd, oplæsning og stille arbejde uden afbrydelser.
Kreativitet og værksted
Ler, maling, træ og lim. Ting der fylder, larmer og griser, får plads uden at fylde i klasselokalet.
Mindre hold
Del klassen op, arbejd på to hold, eller tag de fire børn med ud, der har brug for noget andet i en time.
Mad over bål
Fra råvare til måltid på samme formiddag. Hjemkundskab, historie og naturfag i én aktivitet.
Morgensamling og fællesskab
Hele gruppen i kreds, hvor alle kan se hinanden. Ugens start, fødselsdage, fortælling og fælles beskeder.

Flere måder at være med på
Et ekstra rum kan give lærere og pædagoger mulighed for at ændre rammerne, når en mindre gruppe eller enkelte elever har brug for noget andet end det traditionelle klasselokale, uden at de nødvendigvis skal væk fra skolens eller institutionens fællesskab.
Ude, men stadig med
Rummet ligger på matriklen. Eleven skifter ramme uden at skifte skole, gruppe eller underviser.
En dør der kan åbnes en time
Det behøver ikke være en ordning. Det kan være en formiddag, en uge eller hver tirsdag i et halvår.
Andre måder at deltage
Nogle elever rækker hånden op, når der er fem i rummet i stedet for firetyve. Andre arbejder bedst med hænderne.
Personalet bestemmer brugen
Vi leverer rammen. Hvad den skal bruges til, og hvornår, ved I bedre end vi gør.

Mandage, man glæder sig til
Ikke festdage. Hverdage: morgensamling i regnvejr, en lille gruppe der arbejder videre, madpakker i skygge og et bål, der får lov at brænde ud.
Tre tipi-familier — samme håndværk
Vi tilbyder primært tre tipi-familier samt en ekstra særlig kampagnemodel, Aurum 33, i år. Alle svensk udviklet, gennemprøvet i skandinavisk klima og bygget til at blive stående — forskellen ligger i rummets karakter og i, hvad I skal bruge det til.
Tipi Cirrus
Den klassiske tipi-silhuet, samlet af pæle der mødes med åben røgtop. Højt, cirkulært rum, hvor alle sidder i kreds og kan se hinanden. Fås i flere størrelser: fra den lille gruppe til hele afdelingen. Én indgang.
Bedst til: bålsamling, morgensamling, fortælling, faste udeområder.
Tipi Stratus
Samme lærred og samme tyngde, men med et større grundplan. Giver plads til varierende opsætninger og et mere brugbart gulvareal pr. kvadratmeter. Mere fleksible sider, som alle kan åbnes.
Bedst til: arrangementer, forældreinteraktion, undervisning ved borde, centralt samlingssted.
Tipi Nimbus
Åben pavillon. Tag over hovedet, fri udsigt til hele legepladsen og adgang fra alle sider. Det letteste rum at træde ind og ud af hele dagen.
Bedst til: værksted, læsekrog, skyggeplads, overdækket indgangsområde.Aurum 33 — et rum med lys, vinduer og overdækket indgang
Aurum er noget helt særligt. Vinduerne er placeret, så lyset falder ind og naturen kommer med indenfor. 33 m² gulvareal, 16 siddende ved langbord.
Alle priser ekskl. moms. Rabatten gælder Aurum 33 ved ordre i 2026 og så længe lageret rækker. Levering og opsætning afregnes særskilt.
Spørg ind til Aurum 33Hvor stort skal jeres rum være?
Tag udgangspunkt i den gruppe, der skal kunne sidde samtidig. Brandhæmmende dug (Evhex FR/C) anbefaler vi til institutioner — det er ofte et krav ved offentlig brug.
| Model | Gulvareal | Siddende | Stående | Standarddug fra | Brandhæmmende fra |
|---|---|---|---|---|---|
| Aurum 33 · kampagne | 33 m² | 16 | — | — | 45.560 kr. |
| Cirrus 20 | 33 m² | 16 | 20 | 39.980 kr. | 56.480 kr. |
| Cirrus 28 | 41 m² | 24 | 30 | 41.480 kr. | 59.980 kr. |
| Cirrus 40 | 52 m² | 40 | 48 | 46.480 kr. | 66.980 kr. |
| Cirrus 72 | 83 m² | 72 | 80 | 78.480 kr. | 94.480 kr. |
| Stratus 40 | 52–98 m²* | 40–72* | 50–120* | — | 96.980 kr. |
| Stratus 72 | 83–132 m²* | 72–128* | 80–160* | 106.480 kr. | 129.980 kr. |
| Nimbus 16 | Pavillon | — | — | — | 20.980 kr. |
* Kapacitet når Stratus' sider er løftet op — kræver tilkøb ud over prisen her.
Alle priser er ekskl. moms og gælder ved ordre i 2026 med levering i 2027. Gulv, borde, lys og bål prissættes i tilbuddet.
Fra Gedser til Skagen — samme pris
Vi samler leveringerne geografisk i planlagte installationsperioder i 2027. Derfor kan vi tilbyde fast pris i hele det brofaste Danmark, og I skal ikke løfte noget selv.
Priserne er ekskl. moms og gælder ved levering i en af vores planlagte installationsperioder samt ved normale adgangs- og opsætningsforhold. Bornholm og øvrige ikke-brofaste øer tilbydes særskilt. Vi leverer også til Grønland og Færøerne — kontakt os for et individuelt tilbud.

Vi kommer med det hele
Telt, master, barduner og tilbehør ankommer samlet på én dag.
Rejst af vores eget hold
Fagfolk, der sætter tipier op hver uge. Ikke en manual i en kasse.
Instruktion før vi kører
Personalet får teltet gennemgået, mens vi står der.
Det, der gør teltet til et rum
Gulv, lys, borde og bål. Vi sammensætter det, så teltet kan bruges fra første dag, og så det holder til mange sæsoner.

Gulv
Plastgulv til tørre fødder hele året, eller trægulv som varmere, permanent løsning.
Borde og bænke
I massivt træ, bygget af os til at holde. Unikke for tipi-universet.
Lys
Lyskæder til de mørke måneder, eller en belysningspakke som arbejdslys til værksted og undervisning.
Varme
Bålfad eller certificeret brændeovnsløsning med skorsten.
Madlavning
Køkkenelement, så rummet kan forvandles til udekøkken.
Reservedele
På lager. Sendes samme uge, hele levetiden igennem.
Samlingsstedet
Telt · borde og bænke · lyskæde
Bålpladsen
Telt · bålsted eller brændeovn · skind · borde og bænke · lyskæde
Udeskolen
Telt · trægulv · borde og bænke · belysningspakke · bålsted · serviceaftale
I køber ikke et telt. I får en partner, der bliver ved teltet
Vi arbejder professionelt med tipi-telte hver uge og har gjort det i mange år: opsætning, nedtagning, vedligehold og reparation. Det er derfor, et telt fra os holder længere end et telt købt i en webshop. I skal ikke selv finde ud af det.
Årligt servicetjek
Gennemgang af lærred, pæle, barduner og pløkker.
Serviceabonnement
Fast aftale, faste besøg, ingen overraskelser.
Reparation
Hos os eller hos vores samarbejdspartnere.
Vask og imprægnering
Lærredet holder vandet ude i mange år mere.
Op- og nedtagning
Vi kommer og klarer det for jer, hvis I ønsker teltet ned om vinteren.
Vinteropbevaring
Tørt og forsvarligt, indtil foråret kalder.
Fra første samtale til tipien står der
Vi kigger forbi
Uforpligtende besøg, når vi er i jeres område. Vi ser på udeområdet, underlag, vind og hvor børnene i forvejen samler sig.
Rådgivning og valg
Vi anbefaler størrelse, model, gulv og lys ud fra brug, gruppestørrelse og budget — og hjælper med den pladsfordelingsplan, jeres kommune beder om.
Tilbud og bestilling i 2026
I får et skriftligt tilbud med kampagnepris. Bestilles i 2026, inden prisstigninger for det kommende år.
Levering og opsætning i 2027
Vi kommer med teltet, rejser det og efterlader et rum, der er klar til brug. I skal ikke løfte noget.
Instruktion af personalet
Vi viser, hvordan sider slås op, hvordan røgtoppen bruges, og hvad man gør, når det blæser.
Service i årene efter
Servicetjek, reservedele, reparation og vask. Én telefon at ringe til, år efter år.
Bestil i 2026 — få det leveret og rejst i 2027
Bestil inden prisstigninger for næste år og sikre jer levering i foråret 2027.
Dét, en leder gerne vil vide først
Kan teltet stå ude hele året?+
Ja. Konstruktionen er udviklet til nordisk klima. Vi rådgiver om placering og vindforhold, og vi aftaler, om teltet skal tages ned i de hårdeste vintermåneder.
Skal vi have byggetilladelse?+
Det afhænger af kommune, størrelse og hvor længe teltet står. Vi kender spørgsmålet og hjælper med den dokumentation, kommunen typisk beder om.
Hvem hjælper med brandsikkerhed og pladsfordelingsplan?+
Det gør vi. Vi udarbejder pladsfordelingsplaner og nødudgangskrav i dialog med jeres kommune og relevante sagkyndige, tilpasset den enkelte opstilling — vi genbruger ikke bare en standardplan fra sidste projekt, da opsætningerne sjældent er ens.
Er det trygt med bål inde i teltet?+
Teltet er bygget til det: åben røgtop, regulerbar ventilation og fast bålsted med gnistbeskyttelse. Vælg altid brandhæmmende dug, hvis I forventer at skulle bruge ild. Vi instruerer personalet i brug og sikkerhed ved opsætningen.
Hvor meget plads kræver det?+
Vi måler op på besøget og finder den bedste placering på jeres areal.
Hvor længe holder et telt?+
Mange år, hvis lærredet bliver passet. Derfor tilbyder vi servicetjek, vask og imprægnering samt reservedele til alle dele. Vælger I tilkøb af nedtagning og opbevaring over vinteren, forlænger I naturligvis teltets levetid yderligere.
Kan vi dele udgiften over to budgetår?+
For at vi kan sikre den gode pris samt levering kræver vi typisk et acontobeløb. Del- eller fuldbetaling i 2026.
Frihed og fordybelse
Folkeskolens kvalitetsprogram blev aftalt i marts 2024, og store dele trådte i kraft fra skoleåret 2025/2026. Retningen er blandt andet større lokal frihed, bedre sammenhæng mellem teori og praksis, mere praktisk undervisning og bedre mulighed for fordybelse.
2,6 mia. kr.
er afsat til bedre faglokaler og fysiske rammer i folkeskolen — med bedre muligheder for varieret og praktisk undervisning som formål.
500 mio. kr. årligt
er ved fuld indfasning afsat til en styrket indsats for de fagligt mest udfordrede elever i dansk og matematik.
Skolens timebank
giver lokal mulighed for blandt andet små hold, to-voksenordninger og andre indsatser efter lokale behov.
Et tipi telt er ikke en del af kvalitetsprogrammet, og vi påstår ikke, at bestemte puljemidler kan bruges til køb. Koblingen er retningen: mere fleksible læringsmiljøer, praktisk undervisning, mindre grupper, ro, fordybelse og flere deltagelsesmuligheder. Det er præcis det, et ekstra rum kan give plads til.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet — Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram: frihed og fordybelse.
Tid til at være nysgerrig. Tid til at lære.
Uglen er TipiTids symbol — for nysgerrighed, ro og visdom. Vores motto er tipi til leg og læring, og legen ER læring. Derfor har uglen sin berettigelse ved siden af teltet: den ser roligt til, mens børnene opdager, lytter og lærer på deres egen måde.
Folkene bag TipiTid er Luksustelte. Med mange års erfaring med Tentipi og professionelle teltløsninger hjælper vi hele vejen fra rådgivning og valg af løsning til levering, professionel opsætning, service og vedligeholdelse.